Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Det har været SPÆNDENDE og UDFORDRENDE

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Afgående redaktør for MUSIKSKOLEN, Dan John­sen, har siddet i redaktørstolen i 16 år. Her deler han åbenhjertigt ud af sine mange erfaringer og betragtninger om redaktørjobbet, musikken og det fagpolitiske arbejde for musikskolerne.

En musikfaglig blæksprutte drosler ned

Musikskolelærer, skoleprojektkoordinator, kordirigent, projektleder for Musikskoledage i Tivoli, redaktør for fag­bladet MUSIKSKOLEN og guitarist i bandet Rockmuseum. Alle kasketterne er samlet hos 67-årige Dan Johnsen. ”Det at være redaktør for fagbladet MUSIKSKOLEN har været en meget spændende og udfordrende opgave”, fortæller en veloplagt Dan Johnsen, der stopper efter 16 år som redaktør. Vi sidder sammen på DMpF’ s sekretariat i Dronningensgade på Christianshavn. Dan Johnsen har fundet snesevis af sine gamle eksemplarer af fagbladet frem til lejligheden. Nogle stammer helt tilbage fra en tid, hvor fagbladet MUSIKSKOLEN hed Opus og senere Modus. Han viser mig interviews og artikler med kulturordførere, ministre og musikskolefolk. ”De mennesker, der sidder med indflydelse, er næsten aldrig kommet med penge til musikskolerne”, konkluderer han efter sine mange år i redaktørstolen. Dan Johnsen har gemt sin ansøgning, fra dengang han søgte redaktørstillingen. Den afslører, at han allerede dengang var en musikfaglig blæksprutte. Undervisningsstederne spænder fx over aftenskole, gymnasium, seminarium, musikskoler, biblio­teker, børnehaver og folkeskoler. Fagene rummer guitar, ukulele, blokfløjte, sang, kor, komposition og orkester.

Medlemmerne skal kunne se sig selv i fagbladet MUSIKSKOLEN

Når man spørger Dan Johnsen om, hvordan han selv oplever redaktørjobbet, siger han følgende:

Helt grundlæggende er jeg utrolig stolt af fagbladet. Det er en spændende og udfordrende opgave at skulle producere et blad til en fast deadline, med et relevant indhold og inden for en given økonomisk ramme. Det betyder også, at man som redaktør skal være kreativ for at finde nok relevant stof til alle udgivelserne. Mit højeste mål er, at medlemmerne skal kunne se sig selv og deres fag i bladet.

Hvilke kompetencer skal redaktøren for MUSIKSKOLEN have?

Man skal have et stort netværk for at få stof nok til bladet. Jeg har været TR i 17 år, og det har givet mig et solidt kendskab til området og et godt netværk. Som TR lærer man også at overholde aftaler og respektere andres holdninger samt være loyal over for deres udtalelser, også når man ikke er enig. Det bruger jeg fx, når jeg intervie­wer politiske ordførere eller ministre; det er ikke min stil at gå aggressivt til værks. Redaktøren skal også kende sit mandat i forhold til, hvad der kan skrives i bladet. Fagbla­det MUSIKSKOLEN er jo DMpF´s ansigt udadtil, så jeg skal loyalt følge bestyrelsen og forretningsudvalgets politiske linje. Endelig skal man være en lidt stædig person, som gør tingene færdig til de aftalte deadlines og være åben og modtagelig for hjælp, når det er nødvendigt.

Hvor er fagbladet MUSIKSKOLEN henne i sin udvikling lige nu?

Jeg oplever, at MUSIKSKOLEN befinder sig i en bryd­ningstid. Alle sekretariatets medarbejdere har stort fokus på bladet og lægger et seriøst arbejde i at forbedre både indhold og arbejdsgange. Redaktionen lægger i stadig højere grad vægt på det fag-faglige stof. Vi bruger fx bladet som affyringsrampe for DMpF´ s vision ”Musiksko­len for alle”. De digitale platforme, som MUSIKSKOLEN’ s hjemmeside og Facebook, giver os helt nye muligheder. Her kan vi dele videointerviews, annoncer og stillingsop­slag i samspil med det fysiske blad. Det ligger lidt uden for mine kompetencer, da jeg jo ikke er vokset op med en iPad under armen. Derfor har vi netop ansat en medi­eredaktør for at få vores budskab bredere ud.

Er det vigtigt, at redaktøren selv arbejder på en musik­skole?

Ja, jeg tænker, at det er ret vigtigt. Hvis man skal have fingeren på pulsen, er man nødt til at være ude på musikskolerne og mærke, hvad der rører sig. Det bringer megen værdifuld viden ind i redaktionsudvalgets drøf­telser. Det er helt klart med til at gøre indholdet relevant og meningsfuldt at læse for medlemmerne. Jeg oplever faktisk, at de sætter pris på, at indholdet loyalt afspejler musikskolevirkeligheden.

Fra et hjem med klaver

Dan Johnsen kommer fra et hjem med klaver. Han blev født i 1951 i Brønshøj. Faderen Otto Johnsen var opera­sanger, og moderen Merete Due Johnsen var skuespiller. Da Dan fyldte 10 år, forærede hans far ham en ukulele hjembragt fra London. Som 12-årig blev han Elvis-fan, og det var startskuddet på Dans musikalske løbebane. Der var ingen musikskoler dengang, så han lavede et band med drengene fra vejen. ”Jeg havde faktisk et visitkort, hvor der stod Dan Johnsen, Singleguitar”, fortæller han, med et stort grin. Med guitaren i hånden og pigtrådsmusikken i hovedet turnerede han byen tynd med bandet The Squires. Dan Johnsen troede, at han skulle være rockmusiker, men så kom sønnen Mark til verden. ”Det blev pludselig nødvendigt med en fast indtægt”, fortæller han. Senere kom hustruen Anne Daae og døtrene Emma og Emily til. Dan Johnsen kom på musikkonservatoriet, blev uddannet AM’ er, og så tog tingene fart med musikundervisning rundt omkring på de Sjællandske musikskoler. Her blev han involveret i det fagligpolitiske arbejde i DMpF. For Dan Johnsen er sammenhold og solidaritet en grundværdi. Han har aldrig forstået mennesker, der ikke bakker op om fællesskabet. ”De siger jo ikke nej tak til alle de goder, som fagforenin­gen opnår gennem forhandling”, påpeger han og ryster uforstående på hovedet.

undefined

Dramatik med Mogens Lykketoft

Dan Johnsen har en underfundig humor, eksemplificeret i en af Dan Johnsens hedengangne ledere fra, da bladet hed Modus. Her inviterer han DMpF-medlemmer til at skrive indlæg med følgende opskrift: ”Artikler bør være som en damekjole. Lang nok til at dække det væsent­lige – men kort nok til at fange interessen”.

Hvorfor søgte du jobbet?

Jeg var medlem af DMpF og fagpolitisk engageret som TR, og jeg var interesseret i et karriereskift for at supplere musikskolearbejdet. Jeg havde også været anmelder på Opus og skrevet læserbreve i fagbladet Modus, så jeg var ikke ukendt med redaktionelt og journalistisk arbejde. Samtidig har jeg altid haft en stor interesse for musik og musikskoleområdet helt generelt. Jeg har været fagligt aktiv lige siden, jeg blev valgt ind i Musikskolefraktions­styrelsen som studerende.

Hvad har jobbet lært dig?

Det kan formuleres i én sætning: ”Intet kommer af sig selv”. Dengang jeg blev ansat som redaktør, troede jeg i min naivitet, at jeg skulle sidde og udvælge stof i bunken af artikler, der kom ind fra medlemmerne. Men jeg blev klogere. Der kom ingen artikler, og jeg var i chok. Så måtte jeg jo selv ud og støve indlæg op, og her fik jeg stor glæde af mit netværk.

Hvad var det første du lavede?

Det allerførste blad, jeg havde det fulde ansvar for, fik et lidt dramatisk efterspil. Jeg havde en kontakt til socialdemokratiets formand Mogens Lykketoft, og det lykkedes mig at få ham til at skrive en artikel til bladet. Jeg var himmelhenrykt og tænkte, at nu skulle vi have en hel serie artikler med politikere og store kulturperson­ligheder. Allerede to dage efter kom der en udmeldelse. Medlemmet mente, at en socialistisk partiboss ikke skulle stå uimodsagt i DMpF’ s medlemsblad. Det havde jeg slet ikke set komme.

Hvad er din bedste udgivelse?

Det er nok januar-nummeret i 2013, som handler om folkeskolereformen. Her interviewede jeg kulturordførere, ministre, borgmestre og rektorer. Kulturordførerne svarede alle sammen tilbage og var meget interesserede i at deltage i debatten i fagbladet. Dengang troede jeg også selv på det forpligtende folkeskolesamarbejde. Men som årene er gået, er det gået op for mig, at det var lidt vanskeligere end som så.

Hvad tænker du, at medieredaktøren skal have med i sin taske?

Jeg mener, at vi skal opsøge og fortælle de historier, der findes ude på musikskolerne. Det kan være det gode eksempel på et velfungerende projekt eller samarbejde, som fagbladet MUSIKSKOLEN så kan være med til at dele. Der kan også være musikundervisningsformer fra udlandet. Vi skrev for år tilbage en artikel om den stats­finansierede undervisningsform El Sistema i Venezuela. De har så megen vold og kriminalitet, at deres slogan er; ” Vi giver børnene en violin i stedet for en pistol”. Nu oplever jeg El Sistema-lignende projekter i Høje-Taastrup, Hjørring og Aarhus. Det er projekter, der giver alle børn en chance for at komme ind i musikken. Det er smukt og helt i tråd med DMpF’ s vision ”Musikskolen for alle”.

Dan Johnsen er den innovative kraft bag fagbladets flotte udvikling

Hvis man spørger dem, som i årevis har arbejdet sammen med Dan Johnsen omkring fagbladet, lyder det fx: ”Dan er en suveræn kollega med et stærkt blik for formidling og for, at det gælder os alle sammen - sammen”. Sådan siger faglig sekretær i DMpF Inger Bjerrum Benzon. Hun oplever ham som et kultiveret menneske med en stor integritet. ”Han er ligefrem og beleven over for alle – uanset hvor han befinder sig”, fortæller hun.

”Dan Johnsens adelsmærke er ordentlighed, redelighed og troværdighed i omgangen med alle samarbejdspart­nere og foreningens politikere og medlemmer”, siger for­mand for DMpF, Ole Helby. Han fremhæver redaktør Dan Johnsen som en kreativ og innovativ kraft bag fagbladets flotte udvikling. ”Det har givet bladet en stor spænd­vidde fra interviews med de siddende kulturministre over artikelserier om musikpædagogisk teori til medlemsstof om overenskomster og arbejdstid”, siger han. ■

 

Foto: Stig Nørhald

https://www.facebook.com/dmpf.dk/