Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Nyt forskningsprojekt om læring tager klassisk afsæt

Forfatter: Dan Johnsen
Af Dan Johnsen, regionsreporter

Kunst & Læring er en femårig forskningssatsning, der samler flere forskningsprojekter på DKDM under et fælles fokus: krydsfeltet mellem kunst og læring

I rækken af Det Kgl. danske Musikkonservatorium/DKDM´s nye tiltag, ”MUSIKPÆDAGOGISKE SALONER” om Kunst & Læring, er MUSIKSKOLEN taget med på det andet af sæsonens tre arrangementer. Den første Salon blev afholdt i november, ledet af violinisten Line Fredens, og havde overskriften ”Spot på kvaliteten af den individuelle øvning, og hvordan den kan udvikles. ”MUSIKSKOLEN’s udsendte overværede den anden salon i serien, hvor komponisten Peter Bruun fortalte om musikalsk skaben - et emne, han har arbejdet med i pædagogiske sammenhænge, blandt andet i forbindelse med projektet ”Små Komponister”. Salonen fandt sted i konservatoriets Ny Sal, og blev overværet af ca. 20 deltagere.

Dagens tema: Musikalsk skaben i instrumentalundervisningen

Udgangspunktet var, at der inden for den klassiske musik er en stærk tradition for, at det skabende (kompositoriske) og det udøvende er adskilt – både på det professionelle niveau og stort set også på det pædagogiske niveau: Når man lærer at spille et instrument, forholder man sig til musik, som findes i forvejen. Det handler om at mestre en bestemt spilletradition, og det at lave sin egen musik er ”uden for pensum”. Historisk set og i andre musikkulturer – herunder meget af den rytmiske musik, vi kender – er det ikke sådan. Her hænger skabelse og udøvelse ofte sammen. Spørgsmålet er, om vi i højere grad og med fordel kan inddrage skabende processer i instrumentalundervisningen. Ved salonen var der desuden oplæg ved Carl Bergstrøm, komponist og forsker, der bl.a. gav et historisk perspektiv på temaet, og et oplæg ved Østen Ore, guitarist og komponist, der i mange år har arbejdet med at inddrage komposition i sin undervisning. Peter Bruun tog udgangspunkt i overskriften Musikken i verden - om musikalsk skaben sat ind i en instrumentalpædagogisk praksis.

Den udøvende:

”Det romantiske musiksyn” eksemplificeret ved fx Beethovens kompositioner: Man former sin fortolkning ud fra en respekt for værket, perioden og stilen og forsøger at formidle det så tæt på komponistens idé som muligt.

Den skabende:

I andre musikformer betragtes musikudøvelse og musikskabelse ikke nødvendigvis som adskilte. Man skaber her i vidt omfang selv det, man spiller, og man spiller det, man skaber. Her kan skabelse være noget, som foregår kollektivt og musicerende. Eksempel: projektet ”Små Komponister” – hvor børn og unge arbejder med komposition: Musikskaben gennem leg/fælles fabulering – pædagogisk udvikling/en dannelsesrejse.

Den lyttende:

”Den musikalske verden har forandret sig – hurtigt! – fra det udøvende til det lyttende. I dag er vi i høj grad blevet musikforbrugere og konsumenter; al musik er tilgængelig, hele tiden – i perfekt kvalitet...”

Spil på din egen måde

Herefter gav komponisten Carl Bergstrøm et foredrag om Improvisation og Den klassiske musiktradition, hvor han i en generel musikhistorisk gennemgang satte ”Arven fra Romantikken” ind i et samfundshistorisk perspektiv.

undefined

Carl Bergstrøm 

Til slut kom guitaristen og komponisten Østen Ore med et oplæg om sit arbejde med instrumentalundervisning og komposition i musikskolen. Han fortalte om at stå ”med det ene ben i musikskoleverdenen, og det andet i det skabende, kompositoriske felt”. ”Idéen er ikke, at alle musikskoleeleverne skal blive komponister, men de kan godt arbejde med at tænke som komponister, altså skabende og kreativt...”

undefined

Østen Ore

Østen Ore mener at man kan lade kreativiteten tage afsæt i eksisterende værker, som et ”dannelsesfag”. Et eksempel: Arrangér et klaverstykke for blæsere – og spil det på din egen måde. Østen Ore fortalte også, at fem københavnske musikskoler skal samarbejde om faget komposition efter sommerferien.

Efter en kort pause var der åben idéudveksling om ”den musikpædagogiske praksis”, mellem oplægsholdere, musikskoleledere, musikpædagoger og studerende.

Nogle stikord/udsagn:

Al musikudøvelse er kreativ skaben
Det er også skabende at (gen-)opføre et værk
At spille ”live” er et skabelsesprojekt
Vi taler om ”akustisk, håndspillet musik”!
Man må gerne ha´ ambitioner!

DKDM har ansat personale til at samle op på forskning

Ved den Musikpædagogiske konference på DKDM i januar 2019, stillede MUSIKSKOLEN DKDM’s studieadjunkt Kirsten Juul Seidenfaden dette spørgsmål:

Er det konferencer som denne, der skal være portaler for den musikpædagogiske forskning?

”Det kan man godt forestille sig. Men det er tydeligt, at konferencen også udstiller behovet for egentlig forskning – vi har brug for medvind fra forskningen! Det er også derfor, vi her i huset har ansat komponisten Peter Bruun i en position, som skal samle op på den forskning, der findes på området”, fortalte Kirsten Juul Seidenfaden.

Hvordan er det gået med at samle op på den musikpædagogiske forskning?

Efter salonen havde MUSIKSKOLEN mulighed for at tale med facilitatorerne bag saloner: Line Fredens, Peter Bruun og Anne Gry Haugland som alle er ansat ved DKDM. Spørgsmålene til de tre foredragsholdere kredsede om det store, vigtige emne: Hvordan sætter man gang i dansk musikpædagogisk forskning på konservatorierne?

undefined

Vært for SALON II: Komponist Peter Bruun, Statsprøvet musikpædagog i musikteori og komposition ved DJM, cand.pæd. fra DPU, Ph.d. – studerende ved DKDM og DPU

undefined

Vært for SALON III: Lektor Anne Gry Haugland, Ph.d. fra Københavns Universitet. Projektleder for Kunst & Læring. Sæsonens sidste musikpædagogiske salon afholdes den 30. april 2020 –(udskudt pga corona)

undefined

Vært for SALON I: Violinist Line Fredens, Master i Læreprocesser i Performancepsykologi og musikpædagogik samt entrepenørskab ved DKDM, Ph.d.-studerende ved DKDM og DPU

Hvad har I indsamlet af forskningsmateriale indtil nu - og hvor findes dette materiale tilgængeligt?

”Der findes allerede megen forskning, som kan anvendes i musikskolernes instrumentalundervisning, og som bl.a. kan findes i årbogen fra Nordic Network for Research in Music Education. Musikpædagogisk forskning er et område i udvikling”, fortæller Line Fredens. ”På DKDM er vi også i gang, hvor jeg med mit Ph.d.-projekt er optaget af instrumentalpædagogikken og særligt de læreprocesser, der finder sted i samspillet mellem oplevelse, handling og forståelse. Et væsentligt spørgsmål handler på denne baggrund om, hvordan pædagogikken kan bidrage til, at elever kan lære at navigere i et udviklende samspil, hvor oplevelsen baner vejen for analysen, og hvor analysen kan fremme nye oplevelser. Lige fra begynder- til ekspertniveau. I dette lys handler instrumentalpædagogikken både om at kende gode metoder og at kunne give svar på forskellige problemstillinger, og i høj grad også om at kunne stille hensigtsmæssige spørgsmål og nysgerrigt være indstillet på en overraskelse. Hermed bliver mødet mellem individ og situation centralt. Det er en adaptiv tilgang, hvor man tager afsæt i de midler, som man allerede har, og herefter udvikler strategier og indhold, mens man går vejen. På denne baggrund mener jeg, at den kollaborative læring i instrumentalpædagogiske praksis har meget at byde på. På DKDM arbejder vi med kollaborativ læring f.eks. i musikpædagogikundervisningen hos alle 1. års studerende på instrumental- og sanglinjen. Her er undervisningen bygget op omkring design-based-research principper, hvor de studerende i teams løbende udvikler deres egne kompetencer, får praksis- og forskningsbaseret viden rettet mod den instrumentalpædagogisk praksis og oplever, hvordan man gennem samarbejde og kommunikation kan gøre hinanden endnu bedre. Det praktiske teamsamarbejde giver vigtige erfaringer, som kan bruges, når man skal ud på musikskolerne og kommunikere med musikskoleleverne og de andre musikskolelærere. Jeg oplever, at de studerende er glade for faget, og at musikpædagogik er vigtigt for dem, uanset om de også brænder for en solistkarriere. Den viden, som faget formidler, kan bruges med det samme, fx til at blive bedre til at øve sig, samarbejde og få mere ud af sin hovedfagstime”, fortæller Line Fredens.

Det er vel nye toner; at man i højere grad opfatter sig selv som både musiker og musikpædagog – i stedet for at betragte sig som udelukkende musiker?

”Instrumentalpædagogikken kan betragtes som en ung disciplin med en gammel sjæl. Den gamle sjæl med alle dens værdier møder man hos den dygtige mesterlærer, hvor musikalsk mening bringes videre fra generation til generation ofte på et intuitivt og emotionelt grundlag. Denne gamle sjæl skal anerkendes, men også udfordres af nyere musikalsk læringsforskning, og det er i dialogen mellem ”den gamle sjæl” og ”den unge disciplin” at musikeren og pædagogen forenes”, mener Line Fredens.

Er I enige i det synspunkt, at vi har brug for specifik forskning i dansk musikpædagogik, hvor man undersøger det særegne i den danske musikkultur?

”Den instrumentalpædagogiske forskning må i mine øjne ske i samspil med den praksis, der oplever de aktuelle problemstillinger – i dialogen mellem forskning og praksis vil de gensidigt kunne udvikle hinanden. Derfor er det også vigtigt, at vi har musikpædagogisk forskning i Danmark, der tager udgangspunkt i de konkrete forudsætninger, der er her i landet. Jeg håber, at det er noget, vi vil komme til at se mere til i fremtiden”, siger Line Fredens.

”Der er en kæmpestor nordisk tradition, som vi er en del af, og vi lider lidt under, at den danske musikpædagogiske forskning har været underprioriteret i nogle år”, fortæller Peter Bruun.

Musikpædagogisk forskning på konservatorierne* 

Anne Gry Haugland fortæller, at ”Konservatoriets videngrundlag hviler på tre ”søjler”. For det første kunstnerisk praksis, for det andet udviklingsvirksomhed - primært kunstnerisk og pædagogisk - og for det tredje forskningsmæssigt. Den kunstneriske praksis vil altid være central på DKDM, men også udviklingsvirksomhed og forskning (herunder musikpædagogisk forskning) spiller en vigtig rolle for vores videngrundlag. Ligesom de øvrige konservatorier i Danmark er DKDM ikke underlagt forskningsforpligtelse – der er ikke krav om, at vi skal bedrive forskning, men vi både må og kan, og vi er i fuld gang! Forskningsprojektet Kunst og læring sætter fokus på kunstneriske læreprocesser med udgangspunkt i de spørgsmål og problemstillinger, vi oplever som undervisende musikere – og med tre spændende Ph.d.-projekter i gang håber vi at kunne præsentere forskning, som ikke bare er interessant for os, men også for f.eks. det musikpædagogiske miljø.”

Hvor kan man se resultaterne af jeres forskning – hvor findes materialet tilgængeligt?

”Kunst og læring løber over 5 år, og alle Ph.d.’erne afsluttes naturligvis med en afhandling, ligesom vi planlægger en fælles samlet udgivelse ved projektets afslutning. Men det er ikke særligt attraktivt for os at sidde på vores kontorer i 5 år og så komme ud og fortælle, hvad vi har fundet ud af. Derfor udgiver vi løbende artikler undervejs – det vil man kunne følge på DKDM’s hjemmeside(link). Derudover er vi meget interesserede i at være i dialog med fagmiljøet undervejs i processen. Vores saloner er ikke bare ment som formidling af det, der optager os i vores forskning her og nu – de er også en måde for os at få feedback og gode spørgsmål fra fagmiljøet omkring os”, siger Anne Gry Haugland.

Alt i alt en spændende, overraskende og glædelig formiddag på DKDM:

Det var spændende at mærke alle ”salon-værternes” ønske om at bedrive musikpædagogisk forskning. Glædeligt at høre, at nutidens konservatoriestuderende føler sig både som musikere og musikpædagoger.

*Kunst og Læring udføres i samarbejde med Aalborg og Aarhus Universitet og er støttet med bevillinger fra Kulturministeriets Forskningspulje, Augustinus Fonden og Dansk Komponist forening

Læs også:

Hvorfor er der behov for instrumentalpædagogisk forskning?

2nd European Music School Symposium 2019, Wien. Music Schools -Masters of Collaboration?

https://www.facebook.com/dmpf.dk/