Fra august 2018 udvider Assens Musikskole samarbejdet med Vissenbjerg skole, så det omfatter alle byens børn og unge til og med 6. klasse. MUSIKSKOLEN besøgte Vissenbjerg skole på årets sidste skoledag for at møde aktørerne bag det ambitiøse samarbejde.
1 - 2 - 3 - 4 lyder det fra slagtøjslærer Anders Kirk Pedersen. De solbrændte sombreroklædte elever fra 4. b har spændte stået spilleklar. Nu trakteres olietønder, xylofoner, marimbaer og trommer med dansende køller og stikker, og publikum sendes en tur til Sydamerika med nummeret Samba Lelé - en overbevisende musikalsk præstation, man normalt ikke forventer fra 4. klasse i en dansk folkeskole.
Vi er til afslutningskoncert på skolen beliggende på Fyns højeste punkt, Vissenbjerg. Koncerten er kulminationen på et års kompagnonsamarbejde mellem skole og musikskole. Fra august udvides samarbejdet med Assens Musikskole, så det omfatter alle musiktimer fra 0. til 6. klasse. Herefter indgår musikskolens lærere i valgfagsundervisningen for 7.til 9. klasse i fagene musik og musical. ”Fremover er musikskolen i berøring med 400 af skolens elever om ugen, og hertil kommer samarbejdet med Vissenbjergs børnehuse” fortæller musikskoleleder Niels Thåstrup.
Skoleleder Per Helding Madsen arbejder målrettet på at opkvalificerer musikfaget. ”For ca. 15 år siden var jeg på seminar med DAMUSA, og det gik op for mig, hvor meget musik og musikundervisning betyder for børns læring og udvikling”, fortæller han. Han fremviser stolt skolens Multisal, som er bygget med det formål at skabe en egnet ramme om den daglige morgensang og skolens koncerter og musicals. Salens tilstødende musiklokale tilhører uformelt musikskolens slagtøjslærer, Anders Kirk Pedersen, som er en central person i udviklingen af kompagnonsamarbejdet mellem de to skoler.
I det veludstyrede slagtøjslokale møder vi Lukas Simmelgaard fra 8. klasse. Han fortæller om sit møde med kompagnonsamarbejdet i 4. klasse. ”Jeg fik et fællesskab via musikken og en lyst til at lære mere i musikskolen”, siger han. Lukas Simmelgaard er glad på vegne af alle de elever, der nu får en musikskolelærer ind i deres ugentlige musiktimer. ”Musik er ikke for en bestemt årgang, men for alle”. Han oplever, at musikskolelærerens instrumentfaglige vinkel er meget motiverende. Slagtøjslærer Anders Kirk Pedersen vil gerne hjælpe endnu flere elever til at spille musik. ”Men”, siger han, ”heldagsskolen er en kæmpe hurdle, fordi eleverne er trætte, når de endelig har fri fra skole”. Han drømmer om, at instrumentalundervisningen i fremtiden bliver en naturlig del af elevernes skoledag.
”Det handler om at have tillid til hinanden og være åbne og imødekommende”, siger skoleleder Per Helding Madsen. Han mener, at det er vigtigt for samarbejdet, at musikskolen er en integreret del af fællesskabet og kulturen på skolen. Derfor inviteres musikskolens lærere, som en naturlig del af de ansatte, også med til personalefesterne. Lærerne fra musik- og folkeskole oplever ingen topstyring i samarbejdet. ”Idéerne kommer nedefra, og så udvikler man på dem”, siger de og fortæller, at de sjældent får et nej. Musikskolelærerne ser dog stor variation i tilgangen til samarbejdet med musikskolen på de forskellige folkeskoler i Assens Kommune.
I Assens Kommune er musikskolen en vigtig del af kulturprofilen. ”Det at gå i musikskole giver et fundament, som man bygger videre på resten af livet”, siger Finn Brunse, formand for beskæftigelse, erhverv og kultur. Han påpeger, at samarbejdet kun er lykkedes så godt, fordi musikskolen har lagt et meget stort arbejde i at skabe kontakt til folkeskolen. For at booste samarbejdet mellem kulturinstitutioner og folkeskole har Assens Kommune søsat puljemidlerne Kultur i børnehøjde. Finn Brunse præciserer, at det er politikernes opgave at sikre ressourcer. ”Vi prioriterer musikken, fordi vi tror på, at det vil afsætte positive spor i samarbejdsrelationerne”. Han mener, det vil give eleverne den bedst mulige start på livet med læring i gode sociale og kreative færdigheder. Musikskoleleder Niels Thåstrup tror ikke på drypvise projekter. De giver efter hans opfattelse ikke mulighed for den progression, der er helt afgørende for elevernes musikfaglige udvikling.
”Musik- og folkeskolemusiklærere er et rigtig godt match, når de supplerer hinanden”, siger musiklærer på Vissenbjerg skole, Helle Estdahl. Hun mener, at det er vigtigt, at begge parter tager et pædagogisk ansvar. ”Musikskolelærerne behøver faktisk ikke være så bange for den pædagogiske del”, siger hun. ”De gør allerede mange af tingene i instrumentalundervisningen”. Folkeskolelærerne skal også på banen, mener hun. ”Nogle folkeskolelærere kan godt blive lidt skræmte af, at der kommer en, der er meget dygtigere til at spille”. Hun mener, at de forskellige uddannelsesbaggrunde er en styrke for samarbejdet, når man er åben om sine svagheder. ”På musikkonservatoriet lærte vi desværre ikke noget om holdundervisning og klasseledelse”, fortæller musikskolelærer Jeanett Astrup Thimm, som mener, at de kompetencer burde være en del af uddannelsen.
Jeanett Astrup Thimm arbejder både i børnehusene og skolens indskoling i Vissenbjerg. ”Jeg er en tryghedsskabende faktor for de små nye elever på skolen, fordi de kender mig i forvejen”, fortæller hun. Hun oplever, at musikskolen forbinder dagtilbud og indskoling. Gevinsten for musikskolen er en kæmpe berøringsflade med pædagoger, elever og lærere. Jeanett Astrup Thimm tror, at det udvidede samarbejde samt læreplanerne - Musik i børnehøjde - vil sende flere børn med et højere musikfagligt niveau end tidligere ind i musikskolen. Musik i børnehøjde giver eleverne kompetencer inden for musik gennem bevægelse, sang og teori helt nede fra 0 klasse. (læs mere om lærerplaner og pædagogisk ledelse her.)
”Kompagnonsamarbejdet giver en enorm kompetenceudvikling for mine medarbejdere, og samtidig udvikler vi musikkulturen på skolen”, fortæller skoleleder Per Helding Madsen. Folkeskole- og musikskolelærere spiller fx sammen til morgensang, så eleverne oplever instrumenterne live. ”Den oplevelse skaber en naturlig interesse for at spille musik på skolen”, mener violinlærer Rasmus Nilsen. Han ser en fordel i at kende børnene fra skolen, inden de bliver soloelever i musikskolen. ”Når vi kender elevernes faglige niveau fra kompagnonsamarbejdet, kan vi målrette musikskolens instrumentalundervisning”. Linjefagsmusiklærer Signe Lind er glad for de nye instrumenter, der er kommet på skolen. ”Jeg har aldrig kunnet fordrage violin, før jeg mødte Rasmus fra musikskolen”, fortæller hun.
Planlægning og aftaler om, hvem der gør hvad, er nødvendigt, når man samarbejder. Musikskolelærer Jeanett Astrup Thimm har oplevet det som en logistisk udfordring at kunne mødes. Skolens musiklærere Helle Estdahl og Signe Lind er meget enige: ”Vi skal forventningsafstemme og finde en fælles struktur på undervisningen, og det sker ikke lige overnight”. De mener det vil være godt at skemalægge sig ud af problematikken. Musikskoleleder Niels Thåstrup mener, at det nye, udvidede samarbejde, hvor skole- og musikskolelærere er sammen på skolen i mange timer, skaber gode og nødvendige rammer for den fælles forberedelse. ”Skolens lærere er på skolen 40 timer om ugen” siger Per Helding Madsen og mener, at det giver rig mulighed for fælles forberedelse.
Skole og musikskole deles fifty-fifty om lønudgiften til musikskolens kompagnonlærere. Det giver en udgift til begge institutioner. ”Kigger vi på det store billede, kan samarbejdet ikke gøres op i kroner og ører”, mener skoleleder Per Helding Madsen. Musikskolelærer Rasmus Nielsen er glad for de mange timer på skolen, men han er ikke blind for realiteterne. ”Det er ikke kun af lyst, men også af frygt for at slide skolens musiklærere ned, at de bruger os musikskolelærere”, siger han. Musikfaget har længe været nedprioriteret på læreruddannelsen, og resultatet er akut mangel på linjefagsuddannede musiklærere. For få år siden var der syv musiklærere på Vissenbjerg skole, nu er de tre tilbage. Per Helding Madsen er personligt udfordret på at finde linjefagsmusiklærere, da der ikke har været en eneste ansøger de sidste fem år. ”Hvis mine musiklærere skal holde, skal de have en musikskolelærer at læne sig op ad”, erklærer han. For musikskolen handler samarbejdet om at rekruttere nye elever, fortæller musikskoleleder Niels Thåstrup.
Koncerten på Vissenbjerg skole er slut, og at dømme efter deltagernes glade smil, ivrige snakke og skulderklap, tager de alle noget med sig. Musikken har atter ageret fælles kulturel referenceramme og skabt en samhørighed på tværs af individuelle forskelle. Samarbejdet mellem Assens Musikskole og Vissenbjerg skole kan ses som et ambitiøst skridt på vejen mod visionen om, at ”Alle børn skal spille i musikskolen”. I Assens Kommune tager formand for beskæftigelse, erhverv og kultur, Finn Brunse, godt imod DMpF ’s vision. ”Alle børn skal have muligheden for en kunstnerisk, musisk og kreativ oplevelse i deres skoletid”. Musikskoleleder Niels Thåstrup er enig, men ønsker helårlige undervisningsforløb og påpeger, at brugerbetalingen skal helt væk, hvis musikskolen skal være en mulighed for alle børn.
”Når man er opvokset med musik og dagligt oplever dens forcer, mener jeg, at det er en fremragende vision”, siger musikskolelærer Rasmus Nielsen. Han tror, at samarbejdet med folkeskolen er en del af planen, hvis musikskolen skal nå ud til alle børn. Spørgsmålet, som melder sig, er så: Hvordan forankres samarbejdet mellem folke- og musikskole, så det bliver langtidsholdbart og modstandsdygtigt over for skiftende politiske vinde, økonomiske omprioriteringer eller ledelsesmæssige kursskift?
Foto: Lasse Skov
