Hvad er arbejdstid?

Her i det 8. skoleår under den "nye" arbejdstidsaftale for musikskolelærere kan vi i det daglige arbejde på DMpF's sekretariat konstatere to ting: Dels at der sker en løbende tilpasning af udmøntningen af aftalen rundt om på musikskolerne, men også at der forsat er mange steder, hvor selve begrebet "arbejdstid" står lidt uklart.

I arbejdstidsaftalen er der to centrale begreber, som definerer, hvor meget en musikskolelærer skal arbejde for sin løn:

1.        En afgrænsning af antal arbejdstimer pr. skoleår og et krav om, at lederen opgør den præsterede arbejdstid. For fuldtidsansatte er det årlige arbejdstimetal ca. 1680 timer lidt afhængigt af, på hvilke dage helligdagene falder i det pågældende år, for deltidsansatte ganges de ca. 1680 timer med ansættelsesbrøken, dvs. x/37, når man skal finde det antal timer, man lønnes for at arbejde.
2.        Den daglige arbejdstid er tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Mange musikskolelærere har dog en del hjemmearbejde, typisk om formiddagen, hvorefter de bevæger sig frem til arbejdsstedet. I så fald kan der lægges arbejdstid derhjemme, lægges en afbrydelse af arbejdstiden ind til transport og atter lægges arbejdstid, fra man møder frem, til man har fri. Opstår der noget akut, som forhindrer læreren i at forlade arbejdsstedet til den planlagte tid af hensyn til en forsvarlig udførelse af arbejdet, medregnes også forsinkelsen i arbejdstiden. Pauser af op til ½ times varighed, hvor læreren står til rådighed for arbejdspladsen, er også en del af arbejdstiden. Hvor mange og hvor lange pauser, der skal lægges ind i hver enkelt musikskolelærers skema, afhænger af arbejdsdagens længde og placering – fx må man have mulighed for at indtage sine hovedmåltider mv. Hvis man undervejs i arbejdsdagen skal bevæge sig fra et arbejdssted til et andet (for den samme arbejdsgiver), er denne tid ligeledes arbejdstid, og der udbetales befordringsgodtgørelse eller stilles befordring til rådighed af arbejdsgiveren.

Der gøres ikke fra aftalens side nogen forskel på de enkelte opgaver: Det er op til lokal fortolkning, hvordan arbejdstiden fordeles på de mange forskellige opgaver, som ligger i en musikskolelærers arbejde. Det, som derimod står fast, er, at arbejdstiden skal kunne indeholde alle de opgaver, man løser for sin arbejdsplads: Forberedelse, egen øvning, undervisning, klargøring og oprydning af lokaler, instrumenter og andet grej, vedligeholdelse af IT-udstyr, møder, koncerter, prøver, korrespondance osv.

Arbejdstiden tælles løbende op og opgøres en gang om året: Skoleåret kører fra d. 1. august til d. 31. juli, og det er indenfor dette tidsrum, at de x/37 gange ca. 1680 timer afvikles. Når timerne er brugt, er arbejdsåret forbi. Hvis der undervejs i skoleåret er opstået behov for at pålægge mer- eller overarbejde, vil man samlet kunne lande på flere timer, end der indeholdes i ansættelsesgraden. Disse timer kan enten udbetales ved skoleårets afslutning eller afspadseres i det efterfølgende skoleår. Hvis den samlede arbejdstid overstiger normen for fuld tid, gives et tillæg på 50 % for den del af merarbejdet, der overstiger fuld tid. Ikke anvendt arbejdstid ved skoleårets afslutning forsvinder og kan derimod ikke overføres.

For at sikre, at arbejdstiden og opgaverne hænger sammen, skal der ske en løbende optælling af den præsterede arbejdstid. Hvis leder og lærer bliver enig om en mere fleksibel tilgang til opgørelse af den præsterede arbejdstid, opfordres der til, at det samtidigt aftales, hvordan tiden opgøres og medregnes som præsteret arbejdstid.

På DMpF’s hjemmeside findes et skema, som kan anvendes til at holde øje med og sammentælle den præsterede arbejdstid, så man også selv som lærer kan holde øje med, hvor megen tid man anvender på sit arbejde.