I forbindelse med overgangen til den nye arbejdstidsaftale for musikskolelærere er definitionen af akkorder om arbejdstid aktualiseret, idet de nye regler giver mulighed for mange former for fleksibilitet, men fortsat ikke for at indgå akkordaftaler uden DMpF’s godkendelse.
Ved de forskellige former for fleksibilitet, som lederen og den enkelte lærer har mulighed for at aftale via overenskomstens bilag A, fastholdes lederens pligt til at kunne opgøre den præsterede arbejdstid for hver enkelt lærer; selvom man i forbindelse med eksempelvis dialogen om opgaveoversigten har estimeret et antal timer til en bestemt opgave, er det fortsat opgørelsen af den samlede, præsterede arbejdstid undervejs i arbejdsåret og ved normperiodens afslutning, som afgør, om alle opgaver kunne løses og på hvilket niveau. Det gør i parentes bemærket ikke nogen forskel for kravet om opgørelse af den præsterede arbejdstid, om arbejdet foregår på arbejdspladsen eller andre steder, eksempelvis i hjemmet. Man kan med andre ord sige, at musikskolen køber et helt bestemt antal arbejdstimer pr. år af den enkelte lærer, og at læreren må løse den mængde af opgaver, som det er muligt indenfor dette antal timer, hverken flere eller færre – uanset hvad man forventede ved årets start.
En akkord er derimod karakteriseret ved, at man afsætter et givent antal timer til, at medarbejderen løser en bestemt arbejdsopgave – uanset hvor lang tid, opgaveløsningen rent faktisk tager, og uden at man siden foretager en opgørelse af den præsterede arbejdstid. Akkorder kan aftales i henhold til Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (i daglig tale lokalaftaler), og da forhandlingsretten vedr. arbejdstid ikke er uddelegeret til de lokale tillidsrepræsentanter, kræves der en underskrift fra sekretariatet for, at sådanne aftaler er gyldige. Der er intet i vejen for, at man lokalt mellem leder, TR og lærere foretager indledende drøftelser af muligheden for at indgå sådanne aftaler, men først med en underskrift fra sekretariatet vil aftalerne kunne effektueres.
De lagkageskemaer, procentfordeling af tid, timepuljer til de enkelte arbejdsopgaver eller kategorier af arbejdsopgaver eller andre redskaber, som man mange steder – helt fornuftigt – benytter for at sikre en realistisk sammenhængen mellem arbejdsopgaverne, er derfor ikke udtryk for lærerens arbejdstid, men er blot et estimat af fordelingen mellem arbejdsopgaverne og af, hvad man forventer, at læreren kan præstere i løbet af normperioden. Arbejdstiden er derimod den tid, læreren rent faktisk arbejder, dag for dag kl. x til kl. y, alle arbejdsopgaver inkl., og det er dén tid, som skal opgøres, med mindre der foreligger en underskrevet akkordaftale med organisationen.
DMpF stiller sig i udgangspunktet positivt til at indgå akkordaftaler inden for de givne rammer i det omfang, ledelse og lærere på de enkelte skoler måtte ønske det, og vi kan nå til enighed om niveauerne.
