Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Vi bliver stressede, når arbejdet ikke giver mening

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

"Arbejdet skal give mening for os”, fastslår filosof og CEO Morten Albæk i bogen Ét liv Én tid Èt menneske. Han mener, at ansatte skal ses som hele mennesker. Derfor skifter han ”medarbejder-udviklings-samtalen” ud med ”meningsfuldheds-samtalen”. Det kan lyde lidt poppet for nogle, men forskere, musikskoleledere, lærere, AMR og TR, som MUSIKSKOLEN har interviewet, peger på, at oplevelsen af mening i arbejdet har stor betydning for oplevelsen af stress.

DMpF sætter fokus på stress på musikskolerne

Lige nu ser vi et stigende antal stressramte på musikskoler over hele landet. Den oplevelse deler musikskoleleder Jesper Gude, TR Christa Danielsen og AMR Thomas Jensen. I forrige artikel om stress, ”Er du stresset eller har du bare travlt”, så vi bl.a. på regeringens indsats mod stress og hvordan det grænseløse arbejde kan være farligt for vores mentale trivsel. I denne artikel zoomer vi ind på musikskolerne. Vi undersøger, hvilke faktorer der stresser, og hvordan stress håndteres og forebygges. Vi søger svar hos forskere og hos virkelighedens eksperter ude på musikskolerne. Har du været ramt af arbejdsrelateret stress og ønsker du at dele dine erfaringer med andre, er du velkommen til at kontakte redaktionen på MUSIKSKOLEN på e-mail: dmpf@david.dk

undefined

Flere stressrelaterede sygemeldinger på musikskolerne

På musikskoler landet over oplever man, at flere ansatte end tidligere har stresssymptomer. Et stigende antal lærere og ledere er helt eller delvist sygemeldte og i akut behandling hos kommunale stresscoaches eller psykologer. Samtidig ses et stigende antal musikskoleansatte med periodiske stresssymptomer.

undefined

Christa Danielsen                Marie Hansen

Ifølge TR ved Svendborg Musikskole, Christa Danielsen, er der sket en markant stigning i henvendelser fra musikskolelærere med stresssymptomer. ”Det handler ofte om, at arbejdstiden ikke slår til”, siger hun og fortsætter, ”Du kan få at vide, at du ikke har den tid til en opgave, som du som fagprofessionel musikpædagog vurderer, der burde være”. Før arbejdstidsaftalen fra 2015 vurderede den enkelte musikskolelærer i langt højere grad selv tidsforbruget på de undervisningsrelaterede opgaver. Nu oplever mange musikskolelærere, at det kniber med tiden til øvning, forberedelse og alle de andre gøremål, som er nødvendige for, at undervisningen kan lykkes.

undefined

”Musikskolelærerne er ikke klædt på til at varetage alle de nye arbejdsformer”

Christa Danielsen oplever også, at arbejdsopgaverne har ændret sig markant. ”Det er ”sjovt” at tænke tilbage på dengang, jeg selv startede med at undervise. Der var et enkelt lærermøde, et par koncerter og ingen samarbejde, sms-er eller e-mails. En slående forandring på godt og ondt”, mener hun. Hun fortæller, at der er kommet mere digital kommunikation, flere møder og mere samarbejde, uden at andre opgaver er blevet tilsvarende nedjusteret. ”Musikskolelærerne er ikke klædt på til at varetage alle de nye arbejdsformer”, oplever hun. 

undefined

Jesper Gude

Stress er stadig tabubelagt

Musikskoleleder Jesper Gude fra Hillerød Musikskole oplever også, at der er kommet flere stressramte lærere og ledere. ”Jeg tror, at emnet stadig er tabubelagt, og at man går for længe uden at ændre på de faktorer, der stresser”, siger han og uddyber, ”Der kan også være faktorer, der er umulige at ændre på”. Han ser, at arbejdsbelastningen på musikskolerne har ændret sig betydeligt over de sidste 5-10 år. ”Faldende elevtal, budgetreduktioner, folkeskolereform og ikke mindst arbejdstidsaftalen fra 2015 belaster det psykiske arbejdsmiljø meget”, siger han. 

Se videointerview Jesper Gude her:

 

Kravene stiger, og skellet mellem arbejde og fritid nedbrydes AMR ved Odense Musikskole, Thomas Jensen, oplever, at der er sket en ændring af samfundet generelt, hvor kravene til de ansatte stiger, og skellet mellem arbejde og fritid nedbrydes. ”Det medvirker til, at vi nu oplever flere stressede medarbejdere, hvilket igen resulterer i et øget fokus på stresshåndtering på arbejdspladserne”, siger han.

Musikskolelærere er ekstra sårbare over for stress 

Folkeskolereformen har resulteret i, at musikskoleundervisningen starter meget sent på dagen. Musikskoleleder Jesper Gude ser, at det kan være stressende at undervise til sent ud på aftenen og dermed gå glip af familielivet. ”Det er her, man ellers ville kunne lade op”, siger han. En stor del af musikskolelærerne er deltidsansatte. ”Lærernes forpligtelser kan være vidt forskellige fra musikskole til musikskole, og det udfordrer muligheden for loyalt at kunne tilgodese flere ansættelsesforhold”, fastslår han.

undefined

TR Christa Danielsen er meget enig. ”Når der bliver skruet op for arbejdsopgaver og antallet af samarbejdspartnere, presser det især de deltidsansatte”, siger hun. Christa Danielsen ser langt flere slidte deltidsansatte kollegaer nu end for år tilbage. ”Musikskolerne gennemgår i disse år store forandringer med øget samarbejde internt og eksternt”, fortæller Jesper Gude. ”I forandringstider er det min opfattelse, at det kan stresse voldsomt, hvis der ikke er klare linjer fra ledelsens side”, siger han. 

Relationssvage arbejdspladser øger risikoen for stress

På flere musikskoler er ledelse og administration ofte gået hjem, når musikskolelærerne møder ind. Mange lærere er samtidig spredt ud på decentrale arbejdssteder uden fællespauser eller fysisk kontakt til kolleger eller ledelse. ”Manglen på nære sociale relationer giver den enkelte medarbejder en oplevelse af ensomhed”, siger stressforsker ved CBS Pernille Steen Pedersen. Hun mener, at musikskolelærerens ensomme arbejdsvilkår i forberedelse, øveproces og undervisningssituationer kan udvikle en særlig sårbarhed over for forandringer. ”Når der kommer forandringer, kræver det nye kompetencer”, fastslår hun.

undefined

Pernille Steen Pedersen

”Risikoen for, at musikskolelæreren kan opleve en følelse af mangel på respekt og mindreværd, er stor”

Pernille Steen Pedersen påpeger i sin forskning, det udløser en følelse af skam, hvis man står alene, uden de rette kompetencer og føler sig forkert til en opgave. Dette forstærkes yderligere af ensomhedsfølelsen. ”Når man har med kunstnere at gøre, så har man også at gøre med ekstra følsomme mennesker”, siger hun. Derfor mener hun, at det er særlig vigtigt, at man får skabt en gensidig, respektfuld forståelse af det fælles tredje, når man starter et nyt samarbejde op. ”Ta’ fx klaverlæreren, som har et højt kunstnerisk sigte med sin undervisning, og som skal samarbejde med en folkeskolelærer, der udelukkende tænker i læring”, siger hun. ”Risikoen for, at musikskolelæreren kan opleve en følelse af mangel på respekt og mindreværd, er stor”, mener hun. Pernille Steen Pedersen sætter i sin forskning fokus på, at vi skal tale om oplevelsen af at stå alene, og om de personlige udfordringer det giver os, når vi føler, at vi ikke slår til. ”Jeg mener, at de faglige organisationer som DMpF skal sætte fokus på problemet og invitere deres medlemmer til at sætte ord på deres oplevelser”, opfordrer hun. 

Se videointerview med stressforsker Pernille Steen Pedersen:

 

Synlighed, nærvær og tillidsrum forebygger stress

”Som leder bliver der trukket i én fra mange sider, og man kan nemt blive fraværende, både fysisk og psykisk”, fortæller musikskoleleder Jesper Gude. Hans bud på at løse musikskolens relationelle udfordring er synlighed, nærvær og tillidsrum. ”Det drejer sig om at være der, når tingene opstår”, siger han. Derfor har han reserveret hele sin tirsdag til musikskolens lærere. ”Jeg er på kontoret og til at få fat på”, siger han. Jesper Gude vil skabe klare rammer for arbejdet og udvikle et tillidsrum, der gør det muligt for den enkelte at tale om udfordringerne. Han mener, at det kræver mod og tillid at kunne gå til en kollega og spørge ”Hvordan går det, er du ok?”. Han håber, at efteruddannelse over tid vil give flere håndtag at dreje på. ”Det vil øge robustheden over for de forandringer, vi uundgåeligt møder”, siger han. 

Er stress kun et individuelt problem?

Stressforsker Pernille Steen Pedersen mener, at lederen er vigtig i stresshåndteringen, men hun slår fast, at det psykiske arbejdsmiljø er et fælles ansvar for hele arbejdspladsen. ”Lederen er dirigenten, der skal sikre, at alle spiller med”, siger hun, og fortsætter, ”men der er ikke noget lederskab uden følgeskab”.

”Selv om stress rammer individuelt, skal det løses i fællesskab”

Psykolog og arbejdsmiljøkonsulent Maja Haslebo plæderer i Information for, at stress er et individuelt problem, og at ansvaret for at finde løsninger ligger hos den enkelte. Kommunernes individuelt fokuserede stressbehandling via stresscoaches peger i samme retning. Pernille Steen Pedersen kender godt den holdning. Hun har også været ude på arbejdspladser, hvor man har sløjfet ordet ”stress” og i stedet kaldt det ”travlhed”. ”Det løser ikke noget, men er tværtimod en hån mod de medarbejdere, der føler sig presset”, fastslår hun. Hun mener, vi skal tage stressproblemet alvorligt og i stedet se på, hvad det gør ved relationerne på arbejdspladsen. Det, der hjælper én medarbejder, hjælper ikke nødvendigvis andre, dokumenterer hun i sin forskning. Derfor skal lederne klædes ordentligt på, så de forstår kompleksiteten i stressproblemet.

undefined

Thomas Jensen

AMR Thomas Jensen er enig i analysen og mener, at sygemeldinger pga. stress kalder på handling fra alle sider: medarbejdere, tillidsvalgte og ledelse. ”Selv om stress rammer individuelt, skal det løses i fællesskab”, siger han. 

Stresshåndtering i kommunerne

Musikskoleleder Jesper Gude oplever, at man i Hillerød Kommune arbejder proaktivt med stresshåndteringen. ”Nu kan musikskolen påvirke spørgerammen i kommunens APV”, fortæller han. AMR ved Odense Musikskole, Thomas Jensen, mener, at kommunens årlige trivselsundersøgelse er det væsentligste omdrejningspunkt for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. ”Det giver et billede af, om medarbejderne er stressede, og vi kan følge udviklingen år for år og på den baggrund bevidstgøre, hvad stress er, og hvordan vi forebygger”.

undefined

I Odense Kommune tilbyder man coachingforløb til akut stressramte. ”Det er musikskolens ledelse, der igangsætter forløbet”, fortæller Thomas Jensen. Endvidere afholder ledelsen jævnlige omsorgssamtaler med de stressramte. Han oplever, at der er kommet mere fokus på stressforebyggelse i de senere år. Det sker fx via temadage med foredrag og gruppearbejde samt udarbejdelse af lokal ”Stresspolitik”. ”Ledelsen opfordrer også de ansatte til at henvende sig, hvis de føler, at sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde ikke harmonerer”, siger han. Thomas Jensen fortæller, at ledelsen har opfølgningssamtaler med stressramte medarbejdere, der vender raskmeldte tilbage. ”Her lægges der en plan for opstarten, ofte med en reduktion i opgaverne, så den stressramte kommer godt i gang igen”, siger han

Stress som smitter 

Musikskolelærer Marie Hansen oplever, at man ofte overser en væsentlig kilde til stress. ”Når en kollega bliver sygemeldt med stress, er der en del arbejdsopgaver, som på trods af vikardækning skal dækkes af de tilbageværende kollegaer”, siger hun. Det gælder især, når lærerne indgår i teams eller ved afholdelse af arrangementer. ”Pludselig får kollegerne til den stressramte en uforudset ekstra arbejdsbyrde og skal løbe endnu hurtigere”, siger hun. Marie Hansen peger på, at stress spreder sig som ringe i vandet på musikskoler, hvor der ikke tages højde for alle de arbejdsopgaver, der rent faktisk skal løses rundt omkring en stressramt. ”Jeg har ikke den gyldne løsning, men jeg tror, at det er vigtigt, at ledelsen skaber sig et godt overblik over samtlige opgaver, som den stressramte er en del af”, siger hun.

undefined

Marie Hansen mener, at ledelsen har muligheden for at få et helikoptersyn og hjælpe de tilbageværende medarbejdere. ”Opgaverne skal prioriteres, så det bliver tydeligt for alle hvilke arbejdsopgaver, der skal løses, hvem der løser dem og hvilke der så til gengæld bortfalder”, siger hun. Hun oplever, at der er en tendens til, at alle skal yde maksimalt hele tiden. ”Det er der jo ingen, der kan og slet ikke, hvis der pludselig kommer nye opgaver dumpende”, siger hun.

”Jeg måtte svare, at den var helt ude af balance”

Marie Hansen kender en del, som har været hårdt ramt af stress, og må erkende, at hun også selv har vandret på kanten. Hun tror, at noget af det, som rammer hårdt, er, når man føler, at man er ude af stand til at gøre noget ved sin situation. ”Man lader det måske også vare ved lidt for længe, fordi man lige skal have ordnet den her opgave og så lige den næste og den næste osv…”, siger hun. Ved sidste MUS spurgte hendes musikskoleleder til sammenhængen mellem privat- og arbejdsliv. ”Jeg måtte svare, at den var helt ude af balance”, siger hun og oplever, at det er svært at balancere tre forskellige ansættelser. 

Arbejdet skal give mening  

”Der skal være kvalitet i møder og udvalgsarbejde, så det giver mening at deltage”, mener musikskoleleder Jesper Gude. Det betyder, at man i Hillerød Musikskole har nedlagt flere udvalg og hellere aflyser et møde frem for at holde møder uden relevant indhold. Alle lærere uanset timetal får arbejdstid til at deltage i fællesmøder. ”Vi vil ikke skabe et A- og et B-hold”, siger han og tror på, at fælles viden og et solidt tilhørsforhold til arbejdspladsen er med til at skabe mening og sammenhængskraft. Hillerød Musikskole har også erstattet en af de traditionelle lærerdage med en ”krop & sind uge” for hele personalet. ”Det er selvfølgelig et sats, men vi er overbeviste om, at det vil virke forebyggende”, mener han. 

I næste artikel om stress, ”Stress rammer over hele skalaen”, interviewer MUSIKSKOLEN tidligere MGK-elev Thomas Lyhne Hansen, musikskolelærer Birgitte Momme og musikskoleleder Lars Konrad Mortensen, som alle tre har oplevet at være sygemeldt med stress.

Læs også: ”Er du stresset eller har du bare travlt”

https://www.facebook.com/dmpf.dk/