Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Effektiv efteruddannelse

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Effektiv efteruddannelse

Inden man kaster sig ud i konkret afvikling af kurser og ideer til strategier, kan man med fordel se på hvilke erfaringer, der er gjort med efter- og videreuddannelse. Professor Robert Brinkerhoff fra Western Michigan University har en interessant pointe i forhold til, hvordan man planlægger efteruddannelsesforløb. Brinkerhoff har i sin forskning udviklet 40-20-40-modellen, som kort fortalt går ud på, at 40 % af indsatsen er kursistens forberedelse før den givne uddannelse, 20% er de aktiviteter, der forgår på selve uddannelsen, og de sidste 40% handler om, hvordan arbejdspladsen, ledelse og kolleger tager imod og anvender de nytilegnede kompetencer. Brinkerhoffs påviser, at kun i tre ud af 20 tilfælde bliver læring implementeret i virksomheden efterfølgende, hvis man sender folk på kursus uden at bruge tid på forberedelse og efterbehandling. Hvis man derimod anvender 40-20-40-modellen i forløbet, sker det i ni ud af ti tilfælde. Brinkerhoff mener, at det er vigtigt at holde sig for øje, når man uddanner, at formålet er at skabe større kvalitet og bedre løsninger. Brinkerhoff påpeger ligeledes, at det er lederne af organisationen, som har ansvaret for at skabe en klar sammenhæng mellem medarbejderens uddannelse og virksomhedens strategi. En forudsætning for dette er bl.a., at ledere og medarbejdere afklarer, hvordan de nytilegnede kompetencer skal anvendes.

Fleksibilitet og involvering er afgørende

Forskning viser, at op til 85 % af alle efteruddannelseskurser for statsansatte nærmest er uden effekt. Denne udtalelse kommer fra Bent Gringer, som er chefkonsulent i de statslige overenskomstparters fællessekretariat for kompetenceudvikling. Selv om det ikke relaterer direkte ned i en musikskolepraksis, har Gringer måske en pointe i, at det er et problem, at alt for mange tager på efteruddannelse uden rigtigt at have tænkt igennem, hvad den dybere mening med kurset egentlig er. Det kan være en god ide at spørge sig selv, om det et konkret, praktisk problem, der skal afhjælpes, eller om man bare har brug for ny inspiration. Gringer påpeger, at kursusudbyderne skal inddrage kursisterne og tilpasse undervisningen til deres individuelle behov. Fleksibiliteten er således afgørende for, om efteruddannelsen kommer til at passe ind i medarbejdernes eller ledelsens specifikke behov og dermed også afgørende for, om de tilegnede kompetencer bliver anvendt efterfølgende. De New Zealandske forskere, V. Robinson og J. Hattie, påpeger, at pædagogisk ledelse af lærernes læring også er ledelse af elevernes læring.Deres forskning viser, at læringen er størst, når den er koblet direkte til praksis. Det er en interessant pointe, som dog skal nuanceres i relation til musikskoleområdet. Musikskolen er en kulturinstitution, der har en kunstnerisk dimension, hvor kreativitet, ånd og inspiration spiller en stor rolle. Derfor er det en vigtig del af efteruddannelsesdebatten at stille spørgsmål til, hvad vi sammen vil med musikskolen. Hvis musikskolen skal være et sted for alle børn og unge, er det vigtigt, at en kommende efteruddannelsesstrategi også understøtter dette.