Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Ny musikhandlingsplan 2016 – 2019

Forfatter: Ole Helby
Af Ole Helby

Det politiske arbejde med en musikhandlingsplan for 2016 - 2019 er nu skudt i gang, idet kulturminister Marianne Jelved lægger op til, at der skal laves en ny musikhandlingsplan i løbet af året.

Musikhandlingsplanen for 2016 - 2019 bliver i givet fald den fjerde i rækken af fireårige handlingsplaner. Musikhandlingsplanerne omhandler naturligvis ikke kun musikskoler og musikundervisning, men har været gode til at fremme nye initiativer i dansk musikliv som helhed.

Efter folkeskolereformen har musikskolerne og musikundervisningen i Danmark brug for markante politiske initiativer.

DMpF mener:

  • Der skal afsættes en pulje til efteruddannelse af musikskolelærere.

  • Musikkonservatoriernes uddannelser skal moderniseres.

  • Der skal afsættes en pulje til talentplejen på musikskolerne.

Efter gennemførelse af folkeskolereformen er det i stigende grad et krav, at også musikskolelærere har kompetence indenfor klasserumsledelse eller andre former for undervisningsdiscipliner, som ikke traditionelt har fundet sted i musikskolerne. Der vil blandt musikskolelærere og konservatorieuddannede, som jo er den gruppe, som har de påkrævede musikalske kvalifikationer, være forholdsvis få, som mestrer kravene i folkeskolen. Der er derfor en risiko for, at man vil opleve det uhensigtsmæssige, at udvikling af samarbejdet mellem de to skoleformer vil blive bremset af mangel på musikskolelærere, som har de nødvendige pædagogiske kvalifikationer til at varetage opgaverne. Det er derfor af afgørende betydning, at der afsættes tilstrækkelige midler til efteruddannelse af musikskolelærere indenfor de emner, som accentueres og/eller er opstået i forbindelse med folkeskolereformens nye rammer. Efteruddannelserne skal tage højde for både de dele at samarbejdet mellem de to skoleformer, som foregår i musikskoleregi og i folkeskoleregi.

Musikskolerne udgør den største enkelte del af det arbejdsmarked, som venter de konservatoriestuderende efter endt uddannelse, og midler til uddannelse af musikpædagoger ligger i konservatoriernes budgetter. Der bør derfor fokuseres på konservatorieuddannelsernes pædagogiske del med henblik på tilpasning til musikskolernes undervisningsbehov således, at nyuddannede, som ansættes i musikskolerne, besidder de færdigheder, som kræves for at kunne udfylde jobbet. Også her bør der tages hensyn både til den traditionelle musikskoleundervisning og til den del af musikskolelærernes undervisning, som finder sted indenfor de nye rammer for samarbejde med folkeskolerne. Det må i den forbindelse være et krav, at konservatorierne bedriver grundlæggende musikpædagogisk forskning.

Talentudviklingen på musikskolerne er fortsat et væsentligt indsatsområde og bør videreføres og udvikles på en måde, som, under hensyntagen til formålet: at udvikle særligt talentfulde børns og unges muligheder for at indfri talentets potentiale, må tænkes i længerevarende forløb. En tilstrækkelig pulje til talentpleje er essentiel for at sikre, at talenter i hele landet, uafhængigt at by- og kommunestørrelse, har adgang til at udvikle talentet. Der bør i forbindelse med midler til talentpleje lægges vægt på samarbejde på tværs af kommunegrænser med henblik på alle steder at kunne etablere stimulerende fællesskaber for de talentfulde børn og unge.

 

 Se også http://dmpf.dk/musikpolitik/ny-musikhandlingsplan-2016-2019/