Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

SØLUND, det musikalske plejehjem

Forfatter: Kirsten Brunbech
Af Kirsten Brunbech

Musikalsk plejehjem

 

Musikken kan skabe et intimt rum, der vækker erindringer om stemninger, lugte og bevægelser. Og den kan bidrage til en følelse af identitet, selvværd og genoplevelse af tidligere styrker og ressourcer.

Derfor giver det god me­ning at skabe et profilplejehjem med musikken som omdrejningspunkt for hverdagens aktiviteter, mener man på Plejecenter Sølund.

 

MUSIKSKOLEN har været på besøg og fået et lille kig ind i hverdagen her, hvor både bebo­ere og personale nyder godt af den nyansatte musikterapeuts ekspertise.

 

En farvestrålende jukeboks og et stor sort flygel er det første, der møder en, når man træder ind gennem hovedindgangen på Sølund.

Med en smuk udsigt over Sortedam Sø på Nørrebro ligger dette plejehjem, der de sidste tre år har fungeret som musikprofilplejehjem.

 

Musikgymnastik

Oppe på første sal mellem elevator og trappeopgang er fem demensramte beboere i en lille rundkreds ved at blive kørt i stilling til formiddagens musikgymnastik.

Der lyder en del skramlen og snak fra den lange åbne gang, vi sidder i, men musikterapeuten, Julie, finder uanfægtet guitaren frem.

”Jeg kan ikke spille på sådan en”, udbryder beboeren An­nie. ”Nej, men så spiller jeg lidt, svarer Julie og indleder med ”Jeg ved en lærkerede”.

To med­arbejdere deltager i san­gen, mens de fem bebo­ere sidder stille, smilende, men uden at synge med.

Derefter bliver der tændt for en cd-afspiller med en glad cha-cha-cha, og beboerne bliver opfor­dret til at kaste med en blød badebold.

”Skal jeg kaste den i hovedet på nogen?” spørger beboeren Doris. ”Nej, bare kast til de andre”, svarer den ene medarbejder med et smil.

Elevatoren går op og en portør kommer ud med en stor vasketøjsvogn - det lader ingen sig dog anfægte af, og musikaktiviteterne fortsætter i en halvtimes tid, indtil Julie runder af med en siddende boogie-woogie og ”I østen siger solen op”.

Det har været en god stund med leg, sang og nærvær.

 

Musik som et plejefagligt redskab

Jeg følger med den nyansatte musikterapeut, Julie Kolbe Krøier, ned på hendes kontor til en snak om arbejdet her på Sølund, hvor man har ansat musikterapeuten til at støtte personalet i at udleve de musikalske tanker:

”Jeg hjælper med at brede musikken ud, så den kan bruges af alle medarbejdere på Sølund”, forklarer hun.

”Medarbej­derne skal tage ejerskab. Der er brug for alle typer mu­sikalske initiativer. Når de bliver ansat her, skal de være villige til at bruge musik i et eller andet omfang. Det kan være alt fra at starte radioen, eller synge, danse, skabe lytteoplevelser, være opmærksom på alle de musikalske elementer; dynamik, timing, puls og rytme, som der er i samspil med mennesker”.

Julie er i berøring med samtlige medarbejdere. Musikken bruges i denne kontekst som et pædagogisk og plejefag­ligt redskab, der kan skabe bedre livskvalitet og få nogle plejeopgaver til at forløbe lettere, så hun er også med i plejen - med inde hos borgerne: ”Hvad kunne give mening her og løfte fru Hansens livskvalitet? Er det at høre ABBA, for så går det lidt lettere ud til toilettet!”

 

Hvis beboerne skal have musikken ind i deres liv, så er det personalet, der skal facilitere det, for de kan ikke selv.

Derfor er det vigtigt, at personalet støtter op om musikglæden, understreger Julie, for eksempel ved at finde en beboers yndlings cd'er frem og sætte musik på, der kan skabe stemning og velvære under morgenplejen.

 

Baby-borger-rytmik

Musikaktiviteterne på plejecentret er mangfoldige, blandt andet: Musikgymnastik, sangcafé, dans, vinterjazz og en DJ, der spiller halvtredser hits til Distortion under konceptet ”Hits og hotdogs”.

Der er også baby-borger-rytmik, hvor den lokale vuggestue deltager i musikaktiviteter sammen med beboerne og ældre borgere udefra.

De demensramte har måske ikke noget sprog, men de kan synge, for det musikalske center bliver senere påvirket af Alzheimers end sprogcentret.

Og både for de mindste og de ældre kan sæbebobler, farvestrålende tørklæder og rytmikkens øvrige remedier skabe stor begejstring.

”Det handler om at skabe noget sansenæring, når vores kognitive funktioner svækkes af demenssygdom, som man jo kan leve med i mange år”, siger Julie.

Hun mener, at musik – og de møder, musikken skaber - kan afmystificere plejehjemskulturen – og forestillinger om livet som gammel. ”Musik kan skabe kontakt og kommunikation og støtte til at kunne rumme nogle svære ting.

Plejepersonalet er for eksempel gode til at tage musikken ind som et tilbud til døende. Det kan både være at synge eller at skabe et lydlandskab med afspillet musik.

Musikken kan give tryghed, da den indeholder form og struktur og kan spejle vores identitet”.

 

Musikmøde

Musikterapeuten fortæller, at de lige har fået udviklet en særlig app, som hedder Musicare, og som personalet kan bruge, når der skal høres musik i hverdagen, for det er ikke tilladt at bruge Youtube på fællesarealer i offentlige institutioner.

Næste programpunkt i hendes arbejdsdag på Sølund er at holde et lille musikmøde med personalet på femte sal for at drøfte, hvordan det går med implementeringen af den nye app.

I det lille personalerum på femte sal hersker der travlhed.

Plejepersonalet skal både nå at spise frokost, svare telefoner og passe computeren, mens Julie på sin lille bærbare forsøger at vise dem, hvordan man logger sig ind på den nye app med spillelister - og vælger musikgenre.

 

Pludselig lyder der et højt råb ude fra gangen, ”Hallo!” en beboer har brug for hjælp, og en af plejerne må afbryde sin frokost og det lille møde for at ile ham til undsætning.

Julie fortsætter mødet og kæmper for at fastholde personalets opmærksomhed: ”Når man skal vælge musik, bruger man sig selv som termometer; går ud i dagligstuen og siger, ”hvordan er stemningen i dag?”

Er der brug for fest og farver, så vælger man ”festsange”, og hun tilføjer: ”Det er en testperiode, så I skal skrive jeres kommentarer på listen her. Har I mod på det?”

”Ja, jeg vil gerne prøve”, svarer Gülhan og fortæller: ”Efter frokost prøver vi at spille musik i dagligstuen. Nogen kan lide det, andre kan ikke, så det er lidt svært!”

”Ja, det er noget af det, vi skal tale om på næste møde: Hvornår hører man musik, og hvad hører man.

Vi havde jo også dans heroppe for nogle uger siden” minder Julie dem om. ”Ja, det gik rigtig fint”, er alle enige om.

 

Personalemøder med musikspil

Tilbage på kontoret viser hun nogle forskellige pædagogiske redskaber - blandt andet et musikspil – som bruges ved personalemøder for at skabe en kultur omkring musikmiljøet på stedet:

”Man trækker et kort, for eksempel ”Dans i forbifarten”. Så skal personalet reflektere over det. Er det noget du har prøvet med nogen? er det noget du kunne tænke dig at prøve med en særlig borger?

Så kigger man også på ”Demensblomsten”. Den handler om, hvilke behov man har som demensramt. Og så skal man knytte ”Dans i forbifarten” til nogle af de nævnte behov.

Det kunne for eksempel være ”beskæftigelse”. ”Nu danser jeg. Nu er vi sammen om noget”.

Til musikspillet findes også små videooptagelser, der kan inspirere plejepersonalet til brug af musik i hverdagen”.

 

Musikken skal doceres med måde

På mange måder er musikterapeutens rolle på plejehjemmet lidt ensom.

Hun er ikke en del af plejepersonalet, men svæver lidt over vandene som en inspirator og igangsætter af musikalske aktiviteter.

Men hun oplever det selv som et meget meningsfyldt job: ”Jeg synes, det er et spændende og ambitiøst projekt at indføre så meget musik som muligt i dagligdagen.

Udfordringen er at få kvalitet og faglighed i de forskellige tiltag. Så vi ikke bare sprøjter musik ud hele tiden, 24 timer i døgnet, men at det er velovervejet og kvalitativt”.

”Vi bruger jo alle sammen musik til at regulere vores egen stemning. Og tanken er, at personalet kan hjælpe borgeren med det – det behøver man ikke være musikterapeut for.

Det er bare at bruge musik i dagligdagen dog kunne formidle det til borgeren - helt lavpraktisk og enkelt”.

 

Julie Kolbe Krøier ser med optimisme på det musikalske plejehjems fremtid: ”Jeg tror virkelig, musikken har en berettigelse indenfor ældreområdet.

Det er noget, der kan påvirke borgernes livskvalitet på en meget enkel måde – ganske små tiltag kan gøre en stor forskel.

Så jeg tror på idéen, selvom den kan være vanskelig at udmønte i praksis - og tage tid.

Men jeg håber, at vi gennem positive musikoplevelser for både borgere og personale kan få gjort musikken til en helt naturlig og selvfølgelig del af hverdagen på Sølund”. ■