Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Rap styrker børns sprog

Forfatter: Mikkel Ais
Af Mikkel Ais

Det hårde sprog i rap og hip hop behøver ikke at give børn og unge et grimmere sprogbrug eller et fornedrende kvindesyn. Tværtimod kan man give børn en større sprogforståelse ved at bruge rap aktivt i musikundervisningen.

Bitch, luder og so. Ord der ofte optræder i rap- og hip hop-genren, og har skabt hidsig debat om, hvorvidt rap kan være med til at skabe et kvindefornedrende syn. Nogle mener endda, at musikken ødelægger og gør unges sprogbrug grimmere. Eksperter på den modsatte side argumenterer derimod for, at rap ligefrem kan udvikle sproget hos børn og unge, og gøre dem mere reflekterede over deres hverdags-sprogbrug. Jakob Haahr-Pedersen er uddannet i retorik fra Københavns universitet. Han har altid været sproginteresseret. Han har flere rap-udgivelser og sceneoptrædener gennem 20 år bag sig under rapper-navnet Stik Op Jakob, og nu holder han foredrag om og underviser i rap - bl.a. på folkeskoler. ”Mange har en aversion imod rap og hip hop, fordi det hårde sprog er en del af genren. I USA taler man endda om, at hip hop kan gøre børn og unge kriminelle, men det er en unuanceret påstand. Når jeg tager ud og underviser i rap, oplever jeg modsat, hvordan børn lærer at blive bevidste om deres eget sprog - fx hvad det gør for sproget at bruge bandeord, som man jo ofte gør i rap,” fortæller han.

Frit løb for hverdagssproget Jakob Haahr-Pedersen uddyber, hvordan rap kan bruges som et fint undervisningsværktøj til at lære dansk lyrik i folkeskolen, hvor det netop er på pensum. ”Rap er en af de genrer, der bedst fanger børnene, der hvor de er, og kan engagere dem, fordi det er hængt op på, og tager udgangspunkt i, deres eget hverdagssprog. Samtidig tror jeg ikke, at man skal være så bange for, at sproget bliver grimmere hos unge, og jeg oplever, at de ofte selv er bevidste om, hvordan de bruger deres sprog i forvejen, men at rap kan skabe en yderligere sprogforståelse.” Jakob understreger, at man som underviser, skal være bevidst om ikke at hæmme sprogbruget, hvis man vælger at undervise i rap. Derimod skal man lade børnene selv udfolde sig frit – det skal netop skal udspringe fra deres hverdagssprog, og man må ikke være bange for, at det kommer til at virke nedgørende.

Luder betyder idiot Sprogforsker Pia Quist fra Københavns Universitet har sammen med J. Normann Jørgensen skrevet bogen ”Unges Sprog.” Hun understøtter, at børn og unge sagtens kan skelne mellem, hvem de taler med, og refererer til undersøgelser, der viser, at børn helt ned til toårsalderen lærer at skelne mellem forskellige sprog i forskellige situationer. Hun mener ikke, at man kan tale om, at de unges sprogbrug er blevet hårdere end tidligere. ”Unge har altid forsøgt at overskride grænser gennem deres sprog. Når unge i dag bruger ”luder” som skældsord, betyder det som oftest ”store idiot” snarere end ”prostitueret””.

Svin hinanden til Pia Quist beretter om, hvordan unges sprog i øjeblikket diskuteres i pædagogiske kredse, fordi der hersker et ønske om, at læreren skal vinde noget autoritet tilbage. Men hun uddyber, at diskussionen ikke handler om sproget som sådan, men at det er blevet et symbol på det mere uformelle forhold mellem lærer og elev. Og hun mener ikke, at det er en løsning at forbyde visse ord. ”Hvis man føler sine grænser overskredet, skal læreren naturligvis sige fra. Men det værste, man kan gøre, er at skabe tabuer og censur. Begynder man at lave censur, kan man risikere at skabe en generationskløft.” Pia Quist mener derimod, at man som underviser sagtens kan inddrage rappens sprog i undervisningen til at skabe dialog og fx diskutere ordenes effekt. Hun refererer til en rap-konkurrence, hvor det går ud på at svine hinanden til så hårdt som muligt, og at vinderen er den, der med ord og rim slår sin modstander ud. ”Et arrangement som MC´s Fight Night er helt fantastisk til sproglig udfoldelse. Man kunne jo overveje at eksperimentere med lignende sprogkonkurrencer i fx dansk- og musikundervisningen. Det ville sikkert skabe masser af fokus på og bevidsthed om, både hvor vanskeligt og hvor legende let det er at bruge sproget - et fascinerende paradoks.”

Fingrene i gryden Det kan lyde som en god ide at lære børn at rappe, men det kan være en vanskelig disciplin, hvis man ikke selv som underviser har forudsætningen. Jakob Haahr Pedersen fortæller, hvordan han begynder med at afspille eksempler fra rapmusikken, så børnene har noget at tage udgangspunkt i. ”Det handler om, at børnene skal tage udgangspunkt i at fortælle om episoder fra deres egen hverdag. Det behøver ikke at være skelsættende begivenheder - der er fx lavet raptekster om at kede sig eller om en tur ned for at købe mælk. På den måde får de en personlig interesse i at skrive deres raptekster. De skal i gang, og så kan man altid pudse teksterne af med fx sjove sammenligner og stærke rim,” fortæller han. ”Det er vigtigt, at de ret hurtigt får fingrene i gryden og kommer i gang med at skrive - helst i grupper - og så skal de fremføre deres rap. Det bliver meget konkret og ikke så teoretisk, og det kan også være med til at få nogle af de normalt stille elever til at engagere sig. På den måde kan rap også have et socialt aspekt og være med til at ryste folk sammen.” fortæller han. ”Det fede ved rap er, at det er en genre, der er opstået på gaden, så der er ikke så meget teori omkring musikken. Derfor er det også nemmere for folk, der ikke har en stor musikalsk baggrund, at engagere sig, så man føler sig hurtigere tilpas i rappen, fordi mange er på udebane. Det kan også være grunden til, at jeg får en meget hurtig respons fra eleverne. De er oftest begejstrede for at komme i gang med at producere egne tekster, så der er altid masser af aktivitet,” fortæller Jakob Haahr.