Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

”Musik er en vigtig del af det, at være menneske”

Forfatter: Dan Johnsen
Af Dan Johnsen, Redaktør

På en smuk solskinsdag i september besøgte ”MUSIKSKOLEN” kulturministeriet, hvor vi fik mulighed for at stille nogle spørgsmål til kulturminister Mette Bock.

 

Vi er meget glade for, at ”MUSIKSKOLEN”s læsere kan blive bekendt med kulturministerens syn på musikskole­området og har noteret os et par positive udmeldinger - blandt andet i ministeriets nyligt udsendte pressemed­delelse med overskriften:

”Kulturministeren vil styrke musikskolernes tilbud i hele landet.”

Du har også udtalt dig om musikskolernes vigtighed i forhold til musikkens plads i samfundet - og vigtigheden af at sikre musikskolernes fremtid.

Blandt andet efterlyser du en fornyelse, så der kan blive rettet op på ”den socialt skæve sammensætning af mu­sikskolernes elever”.

Og samtidigt ønsker du en styrkelse af de musikpædago­giske uddannelser.

Man kunne eksempelvis styrke praktikordningerne, hele den teoretiske del samt den musikpædagogiske forskning?

 

”Lad mig allerførst fortælle, at alle min tre børn – der nu er voksne – med stor fornøjelse har benyttet sig af musikskolens tilbud. Derfor er jeg klar over, at mange ting skal ”spille sammen”, for at eleverne skal få glæde af undervisningen.

Det er ikke nok, at forældrene sender børnene i musikskole, hvis der ikke samtidigt er en opfølgning fra hjemmets side. Man kan heller ikke regne med, at det samme tilbud passer til alle børn.

Jeg er meget glad for musikskoletænketankens rapport om musikskolerne i Danmark, hvor folk med indsigt i området er kommet med nogle anbefalinger om fremtidens musikskole.

 

Det næste, der skal ske, er, at jeg skal drøfte rapporten med Folketingets øvrige partier og Kommunernes Landsforening.

Kommunerne er jo meget vigtige samarbejdspartnere, eftersom det er her, tingene skal forankres. Der forestår altså en vigtig samtale på det politiske niveau, hvor vi skal drøfte, hvad der kan gøres.

Jeg bliver nødt til at sige, at man ikke skal forvente, at problemerne løses ved at tilføre flere økonomiske ressourcer.

Vi skal finde ud af, hvilke udfordringer musikskolerne står overfor lige nu. De nuværende rammer for musikskolernes virksomhed er jo eksempelvis udformet i forhold til den tidligere folkeskolelovgivning, og samtidigt er borgernes adfærdsmønstre ændret.”

 

Det vil sige, at såfremt man skal rette op på ”den socialt skæve sammensætning af musikskolernes elever” og styrke de musikpædagogiske uddannelser, skal det ske inden for de eksisterende økonomiske rammer?

”Ja, og rapporten peger på forskellige muligheder, som jeg meget gerne vil diskutere.

For eksempel er det er absolut ikke tilfredsstillende, at kun 7% af de skolesøgende børn frekventerer musikskolerne – det bliver vi nødt til at gøre noget ved.

 

Der er også en social skævhed i sammensætningen af eleverne, det skal også ændres.

Rapporten stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde begynderelever enkeltundervisning, altså: én lærer, ét barn.

Måske kunne man i stedet oprette små hold – det sociale betyder jo rigtigt meget, ikke mindst for de yngste – og så derfra lade eleverne gå videre til soloundervisning. Det synes jeg er vigtigt at få drøftet.

Et område, som måske er lidt underbelyst i rapporten, er relationen til folkeskolen. Vi har jo fået en ny folkeskolelov, som betyder at børnene tilbringer flere timer på skolen. Jeg kan godt forstå, at det gør det vanskeligere at få musikskolen passet ind i hverdagen. Jeg synes, at man skal prøve at kigge på nogle af de kommuner, som har haft succes med et tæt samarbejde mellem folkeskole og

I Haderslev kommune giver man alle børn tilbud om instrumentundervisning, så det handler måske om at tilrettelægge tingene på en ny måde.

 

Omkring de musikpædagogiske uddannelser nævner rapporten også nogle ting, vi bliver nødt til at kigge på; både for så vidt angår konservatorieuddannelserne og når vi uddanner lærere og pædagoger, må vi se på, hvilke kompetencer der er brug for. Mange konservatoriestuderende

har en drøm om en levevej som udøvende kunstnere, men eftersom mange også kommer til at

undervise på musikskolerne, skal uddannelserne ruste dem bedst muligt til det.

Vi skal også tænke på efteruddannelsen af de musikpædagoger, som allerede er i gang med at undervise på musikskolerne – så også dér er der noget at tage fat på!”

 

Hvad tænker du om DMpF’s overordnede vision: ”Alle børn skal lære at spille i musikskolen” - og ser du nogle muligheder for at få flere børn til at gå i musikskole?

 

”Jeg tror, den vigtigste forudsætning er et tættere samarbejde med folkeskolen; hvis børnene ikke kan finde vej til musikskolen, må musikskolen finde vej til folkeskolen.

Jeg tror, man på den måde kan få en bedre kvalitet i musiktilbuddet.

Det er jo netop det, den nye folkeskolelov giver mulighed for – og opfordrer til.

Man kan se, at de steder, hvor man allerede er i gang med samarbejdet, får man fat i rigtigt mange børn.”

 

Vi kommer ikke uden om at tale økonomi...

Ifølge den nyligt udgivne rapport fra musikskoletænketanken er deltagerbetalingen for musikundervisning stigende. Hvordan harmonerer det med ønsket om, at flere skal kunne deltage i musikskolernes tilbud - og har det nogen sammenhæng med statsrefusionens størrelse?

 

”Vi må tale økonomi ud fra det, som er virkeligt – og virkeligheden er, at der ikke er nogen tegn i sol og måne på, at der skulle komme flere økonomiske ressourcer fra staten. Det statslige tilskud er kun en meget lille del af musikskolernes samlede økonomi. Det synes jeg, man skal være ærlig omkring.

Men jeg vil gerne være med til at drøfte, hvordan fremtidens betalingsmodeller skal skrues sammen.

Der er selvfølgelig familier, for hvem det kan være svært at give deres børn mulighed for at deltage i musikskolens tilbud. Vi må undersøge, om der er brug for nogle nye betalingsordninger. Jeg tror dog ikke, at den største forhindring for flere børn i musikskolen er økonomien.”

 

Du nævner, at der skal være samtaler med de øvrige politiske partier. Ser du nogen mulighed for en aftale med undervisningsministeren om det gensidige samarbejde?

 

”Det skulle i så fald være, fordi man havde forhåbninger om at tvinge tingene igennem centralt; at man ikke kan finde de lokale løsninger. Men jeg er jo liberal og går meget kraftigt ind for lokalt selvstyre! Derfor mener jeg, at man i første omgang skal tale med kommunerne om, hvorvidt der er nogle barrierer for, at man kan få mere luft under vingerne i forhold til samarbejder i flere kommuner.”

 

En mulighed kunne være at igangsætte forsøgsordninger og pilotprojekter rundt i landet. Eller er der måske helt andre veje at gå?

 

”Det er der allerede frihed til at gøre i dag, og hvis der er nogle forhindringer i forhold til det, lytter jeg gerne.

Men jeg har svært ved at se, at vi kan løse problemerne fra Christiansborg; løsningerne skal findes på det lokale niveau. Men jeg kan ikke udelukke at der kan være ting, som vi skal se på fra statsligt hold, og det er jeg selvfølgelig helt åben overfor.

Vi må lade os inspirere af de steder, hvor tingene allerede fungerer. Vilje og engagement betyder meget – ikke mindst, når vi taler om musik.”

 

Vil du arbejde for, at konservatorierne skal indføre musikpædagogisk forskning målrettet til vor tids musikskoleundervisning og kræve, at musikkonservatorierne målretter de musikpædagogiske uddannelser til det arbejdsmarked, der findes på musikskolerne?

 

”Vi skal kigge på de kunstneriske uddannelser til næste år, og se på, om der er behov for reformer. At få tænkt didaktik og pædagogik ind i uddannelserne er noget af det, man skal have sin opmærksomhed rettet imod. Men inden jeg konkluderer på, hvordan det skal gøres, vil jeg meget gerne i dialog med uddannelsesinstitutionerne.

Musikskoletænketanken har også peget på emnet, som vi tager alvorligt.”

 

I sin rapport gør musikskoletænketanken opmærksom på nogle problemer omkring pålideligheden af opgørelsesmetoderne i forbindelse med de data, musikskolerne har indrapporteret til Danmarks Statistik.

Kan kulturministeriet på nogen måde medvirke til at løse de problemer?

 

”Ja, det kan vi! Det kom bag på mig, at der er problemer i den retning, men det er et arbejde, der vil blive igangsat.

Vi skal have viden for at kunne lovgive, og vi bliver selvfølgelig nødt til at have pålidelige tal. Den opgave skal løses.”

Er du enig i, at kunststøttesystemet bør efterses/kulegraves/omstruktureres, så det kan blive mere gennemskueligt for brugere, politikere og lægfolk – og samtidig frigjort for eventuelle habilitetsproblemer?

 

”Vi skal have kigget hele kunststøttesystemet igennem, og jeg har en 10-punktsplan for, hvad jeg gerne vil nå i min tid som minister, hvor kunststøtten er et af de områder, jeg meget gerne vil se på. Man skal altid huske, at det, som egentlig er tænkt godt og har virket tidligere, kan trænge til justeringer, ændringer og nye tanker. Det behøver ikke at være en kritik af dem, som fandt på det

nuværende system – men derfor kan der godt være brug for småjusteringer eller mere gennemgribende reformer.

Nu ”trykprøver” vi systemerne og ser, om det fungerer efter hensigten.”

 

Det var spørgsmålene. Var der emner, vi ikke nåede – har du noget, du gerne vil tilføje?

 

”Jeg synes, at musik kan rigtig, rigtig mange ting. Dels kan den give os en stor glæde i vores liv

– det kan jeg konstatere i forhold til mine egne børn – men musikken kan mere end det; et barn lærer hurtigt, at hvis du skal blive dygtig til at spille et instrument, så bliver du altså nødt til at øve dig. Du bliver simpelthen nødt til at bruge noget tid på det. Og den indsigt i, at man bliver nødt til

at bruge tid på noget, for at det skal blive godt, er en erfaring og en indsigt, som jeg mener, at børn også kan bruge i rigtig mange andre sammenhænge. Musik er for mig ikke blot noget, der handler om kreativitet eller om fritid eller om underholdning – musik er også vigtig i mange andre af livets sammenhænge.”

 

Foto: Henning Hjorth