Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Opgørelse af den præsterede arbejdstid – og hvad så?

Forfatter: Inger Bjerrum Bentzon, faglig konsulent
Af Inger Bjerrum Bentzon, faglig konsulent

Vi nærmer os den første normperiodes afslutning under den nye arbejdstidsaftale, og det er nu, den præsterede arbejdstid for normperioden skal opgøres.

Det fremgår af arbejdstidsaftalen, at musikskolens ledelse planlægger lærernes arbejdstid (dog med mulighed for individuel aftale med den enkelte lærer om fleksi­bilitet), løbende skal holde øje med den præsterede arbejdstid og ved normperiodens afslutning skal opgøre den præsterede arbejdstid.

 

Alt efter, hvordan arbejdstiden er planlagt for den enkelte lærer og på den enkelte skole, og hvilke aftaler om forskellige former for fleksibilitet, der er indgået, vil denne opgørelse skulle foreta­ges på forskellig vis, men den er under alle omstændigheder en forudsætning for at sikre både lærere og ledelse, at der lønnes korrekt og at den tid, der lønnes for, rent faktisk også bliver præsteret, hverken mere eller mindre.

 

Der er tre mulig scenarier:

1. Den præsterede arbejdstid stemmer overens med ansæt­telsesgraden; læreren har arbejdet det helt rigtige time­tal. I dette tilfælde skal der ikke ske yderligere.

2. Den præsterede arbejdstid er mindre en den, som ansæt­telsesgraden indeholder; læreren har arbejdet for lidt. Timerne kan ikke overføres til næstfølgende normperiode og kan således ikke anvendes efter normperiodens afslutning.

3. Den præsterede arbejdstid overstiger det timetal, ansæt­telsesgraden indeholder; læreren har arbejdet for meget. Her er der flere muligheder, og det er lederen, som vælger, hvilken mulighed der skal tages i anvendelse:

a. Timerne udbetales.

b. Timerne afspadseres i den efterfølgende normperiode. Dette kan ske på to måder:

Timetallet for den efterfølgende normperiode nedsættes med et tilsvarende timetal inden planlægning af arbejdet.

Eller

Timerne afspadseres på hele dage. Her skal medarbejderen have besked om afspadseringen med mindst 80 timers varsel, og der er ikke pligt til at afvikle afspadseringen, hvis medar­bejderen er syg ved afspadseringens begyndelse.

Hvis der planlægges med afspadsering, men det ikke lykkes at afspadsere i den efterfølgende normperiode, udbetales timerne ved den efterfølgende normperiodes afslutning (aktuelt ved udgangen af normperioden 2017-2018).

 

Hvis den samlede arbejdstid i normperioden overstiger normen for en fuldtidsstilling, er der tale om overarbejde. Denne del af den præsterede arbejdstid skal tillægges 50 %, både ved udbeta­ling og ved afspadsering.

For en deltidsansat, hvor den præsterede arbejdstid overstiger arbejdstiden for deltidsansættelsen, men ikke normen for fuld tid, afspadseres eller udbetales der time til time uden tillægget på 50 %.

 

Det kan bemærkes, at der i opgørelse af den præsterede arbejds­tid ved normperiodens afslutning ikke skeles til, hvilke opga­ver, der er løst, og om fordelingen mellem forskellige opgaver stemmer overens med det, man forventede fra normperiodens start (forberedelse, egen øvning, undervisning, møder, koncerter/ skolens tid, elevens tid, egen tid osv.). Der tages alene stilling til det samlede antal præsterede arbejdstimer.

 

Eksempler på beregning af afspadsering eller udbetaling ved arbejdstid, som overstiger medarbejderens timetal. Normen på fuld tid er beregnet til 1679,8 timer fratrukket 5 ugers ferie, men incl. 6. ferieuge:

Ansættelsesgrad

Beregnet timetal i normperioden

Præsteret timetal i normperioden

Timer til afspadsering eller udbetaling

Timer til afspadsering eller udbetaling incl. beregning af tillæg for overarbejde

37/37

1679,8

1695,6

 

15,8*1,5=23,7

36/37

1634,4

1685

1679,8-1634,4=45,4

(1685-1679,8)*1,5= 7,8

16/37

 

726,4

745

745-726,4=18,6